Responsbaseret Praksis
Introduktion til Responsbaseret Praksis (Response-Based Practice)
og Tvingende kontrol (Coercive Control)
Vold er et globalt problem, der kræver innovative og empatiske tilgange for at kunne tackles effektivt. På denne hjemmeside er vold mod kvinder i fokus, men vold diskriminerer ikke og metoderne er universielle. En af de nyere metoder, der har vundet stor anerkendelse, er Responsbaseret Praksis (RBP). Denne praksis fokuserer på at anerkende og validere de overlevelsesstrategier, som voldsudsatte anvender. I stedet for at betragte dem som passive eller hjælpeløse, ser Responsbaseret Praksis dem som aktive deltagere, der kontinuerligt forsøger at beskytte deres værdighed og sikkerhed.
Responsbaseret Praksis er udviklet af Allan Wade, Linda Coates og Nick Todd, som arbejder med at forstå og reagere på vold og undertrykkelse i en terapeutisk og rådgivningsmæssig kontekst. Metoden fokuserer på, hvordan mennesker reagerer på vold og undertrykkelse, og anerkender deres modstand mod disse erfaringer.
Tvingende kontrol
En anden central komponent Bushra Hanif arbejder indgående med i forståelsen af vold mod kvinder, er konceptet vedrørende “Social kontrol”. Herpå hevist “Coercive Control” (Tvingende kontrol), som er det udtryk Bushra, og hendes forskning, mener skal bruges i stedet for “Social kontrol”.
Mange kender udtrykket; “Negativ social kontrol“, men da Tvingende kontrol aldrig er af positiv karakter, så henviser Bushra blot til det første. Tvingende kontrol refererer til en række taktikker, som voldsudøvere bruger for at dominere og kontrollere deres ofre. Disse taktikker kan omfatte fysisk vold, men også psykologisk, økonomisk og seksuel vold. Formålet med Tvingende kontrol er at underminere den voldsudsattes selvværd og autonomi, hvilket gør det sværere for dem at bryde fri fra den voldelige situation.
I dybden med Responsbaseret Praksis
Responsbaseret Praksis udgør en stærk metode, der fokuserer på at analysere og reagere på individuelle behov og præferencer frem for at følge fastlagte protokoller. Det unikke ved denne tilgang er dens fokus på voldsudsattes aktive modstand og overlevelsesstrategier, snarere end at se dem som passive modtagere af vold.
Bushra Hanif anvender disse metoder. Hun har skrevet en afhandling baseret på området, som hun snart skal forsvare. Hun anvender den kvalitative metode til bl.a. at undersøge voldsudsattes oplevelser og modstandsstrategier. Hendes arbejde skal bidrage til en dybere forståelse af Responsbaseret Praksis og dens anvendelse i praksis.
Anerkendelse af Modstand
Responsbaseret Praksis anerkender voldsudsattes modstand mod vold, uanset hvor subtil den måtte være. Dette skift i fokus fra deres tilstand til deres handlinger og modstand hjælper med at styrke deres følelse af egen værdi og agentur.
Aktiv lytning
Et centralt element i Responsbaseret Praksis er aktiv lytning. Dette indebærer en dybdegående lytteproces, hvor empati og forståelse er centrale elementer. Ved at lytte aktivt kan fagfolk bedre forstå de komplekse dynamikker i offerets oplevelse og dermed tilbyde mere målrettet hjælp. Aktiv lytning validerer offerets følelser og oplevelser, hvilket kan styrke deres følelse af selvværd
Tilpasning
Med individet først og fremmest fokuserer Responsbaseret Praksis på det individuelle behov. Hver persons oplevelse af vold er unik, og metoden tager hensyn til disse forskelle ved at skræddersy interventioner til den enkeltes specifikke situation. Denne fleksibilitet sikrer, at voldsudsatte modtager den mest relevante og effektive støtte.
Respons
Efter at have forstået individets situation formes responsen i overensstemmelse med denne. Metoden giver mulighed for dynamisk tilpasning og justering i overensstemmelse med skiftende behov og kontekster. Dette betyder, at interventioner ikke er statiske, men kontinuerligt udvikles for at imødekomme de aktuelle behov hos dem, der søger hjælp.
Forbindelser
Responsbaseret Praksis handler ikke blot om at løse problemer; det handler om at etablere meningsfulde forbindelser og styrke personens evne til at tage kontrol over egen udvikling. Ved at fokusere på relationer og forbindelser kan voldsudsatte genopbygge tillid og skabe et støttende netværk, som er afgørende for deres helingsproces. Denne tilgang fremmer også empowerment, da den opmuntrer dem til at tage aktive skridt mod deres egen sikkerhed og trivsel.
Kontekstsensitivitet
Metoden tager højde for den bredere sociale og kulturelle kontekst, som volden finder sted i. Dette inkluderer at forstå de systemiske faktorer, der kan påvirke offerets situation og modstandsstrategier.
Interesseret i et kursus?
Kom med til en unik kursusdag, hvor du får en gennengående introduktion til Responsbaseret Praksis, Tvingende kontrol og/eller Bushras forskning.
Få forbedret organisationens Støttekapacitet
Ved at arbejde sammen med Bushra Hanif kan organisationer, der enten arbejder med voldsudsatte kvinder eller står overfor at skulle, forbedre deres støttekapacitet markant. Hendes ekspertise i Responsbaseret Praksis og Tvingende kontrol hjælper organisationer med at skifte fokus fra at se de voldsudsatte som passive til at anerkende deres aktive modstand og overlevelsesstrategier. Dette skift i perspektiv kan føre til mere bemyndigende og respektfulde interventioner, der styrker de voldsudsattes følelse af egen værdi og agentur.
Bushra Hanifs engagement i at fremme en bredere implementering af Responsbaseret Praksis sikrer, at organisationer får adgang til de nyeste og mest effektive metoder til at støtte voldsudsatte kvinder. Hendes workshops, demonstrationer og tilpassede løsninger giver organisationer de nødvendige værktøjer og viden til at skabe en positiv forskel i de voldsudsattes liv. Ved at integrere Bushras metoder kan organisationer skabe et mere forstående og effektivt system, der imødekommer de voldsudsattes behov på en respektfuld og bemyndigende måde.
Læs mere om hvordan i kan få præsenteret Bushras forskning, og et foredrag i metoden.
Hvorfor Responsbaseret Praksis er så effektiv
Metoden er effektiv, fordi den skifter fokus fra de voldsudsattes tilstand til deres handlinger og modstand. Denne metode anerkender, at de voldsudsatte altid forsøger at modstå og overleve deres situation, hvad enten det er gennem subtile handlinger som at skjule vigtige dokumenter eller mere åbenlyse handlinger som at søge hjælp fra venner og familie. Ved at fokusere på disse responsstrategier skifter RBP narrativet fra at se de voldsudsatte som passive til at anerkende deres styrke og modstandskraft.
Denne tilgang kræver, at fagfolk er opmærksomme på de måder, hvorpå de voldsudsatte beskytter sig selv og deres børn. Det indebærer også en kritisk vurdering af, hvordan samfundets reaktioner – inklusive retssystemet, sundhedsvæsenet og sociale tjenester – kan enten støtte eller underminere deres bestræbelser på at opnå sikkerhed og retfærdighed. Samspillet mellem Responsbaseret Praksis og forståelsen af Tvingende kontrol kan hjælpe fagfolk med bedre at støtte de voldsudsatte og sikre, at interventioner er både respektfulde og effektive.
Bushra Hanif understreger vigtigheden af at brede denne metode ud og undervise den bredt. Hendes arbejde viser, hvor integreret denne praksis er for voldsudsatte kvinder, da den ændrer måden, hvorpå de opfattes og støttes. Ved at fremme en bredere implementering og uddannelse i Responsbaseret Praksis arbejder hun for at skabe et mere forstående og effektivt system, der kan imødekomme de voldsudsattes behov på en respektfuld og bemyndigende måde. Dette bidrager væsentligt til at forbedre sikkerhed og trivsel for voldsudsatte kvinder, på tværs af forskellige samfund.
Vil du vide endnu mere om Responsbaseret Praksis?
Læs mere hos de fantastiske mennesker der står bag den oprindelige metode.
Centre for Response-Based Practice
Baseret i Kamloops, Canada.